Spiseforstyrelse

Spiseforstyrelse og hypnose

Ortoreksi bliver kaldt :


Den 4. spiseforstyrrelse den lægger sig tæt op ad anoreksi.

I modsætning til denne er ortorektikeren ikke optaget af at tabe sig eller af mængden af mad men optaget af kvaliteten af mad og sundheden i at dyrke motion. Efterhånden som ortoreksien tager overhånd, bliver der renset ud i fødeemner: mælkeprodukter, fedtindholdige produkter, kulhydrater osv., så ortorektikeren til sidst lever temmelig ensidigt og kan udvikle underernæringssymptomer. Ligheden til anoreksi er, at ortorektikeren også bruger maden til at opnå kontrol over tilværelsen på grund af manglende selvværd og identitetsfølelse.

Det drejer sig i bund og grund om tre ting;


Hvad vi spise, Hvorfor vi spiser, og Hvordan det ændres.


Hypnose er en af de enkleste metoder til en livsstilsændring, fordi man her tager hånd om både vaner og den bagvedliggende årsag.

hvis et oprigtigt ønske om forandring er til stede. Er hypnose måske vejen frem for dig.


Sædvanligvis anvender man følgende begreber;

  • Bulimi
  • overspisning
  • anoreksi,
  • ortoreksi, den 4. spiseforstyrrelse.


Diagnoser:


Bulimi : 

Er når man tvangsspiser eller gentagne episoder med hurtig spisning af store mængder føde på kort tid, en oplevelse af at miste kontrollen og efterfulgt af selvfremkaldte opkastninger. Dette foregår ofte i absolut hemmelighed. og er ikke aldersbestemt.


Overspisning : 

Er trøstespisning, ensomhedsspisning, at spise på sine følelser, behov, frustrationer og nederlag, at spise uden at vide, hvorfor man spiser, det kan også være en tillært vane fra opvæksten. Denne adfærd er en sygdom, ikke et spørgsmål om den der overspiser er ligeglad med sig selv, dette er på ingen måde tilfællet, de fleste der overspiser har store selvværds problemer og sidder fast i et mønster de ikke bare lige kan komme ud af.

Overspisning kan foregå på to forskellige måder: Enten en typisk småspisen hele tiden, hvorfor det derfor er svært at opdage, hvor mange kalorier, der bliver indtaget i løbet af en dag, men behovet for at forkæle sig selv eller forsøde en ellers ikke så spændende dag; eller den kan minde mere om bulimikerens ædeorgier, dog uden den efterfølgende opkastning.Ofte spiser denne person på to følelser enten at belønne sig selv eller straffe sig selv, ved at holde sig selv i en følelse af fiasko. tit en velkendt følelse for denne person.


Anoreksi: 

Anorektieren spiser efterhånden mindre og mindre, motionerer mere og mere, kigger sig selv i spejlet og ser sig selv som fed, stiller sig på vægten og synes: “Jeg kan lige tabe mig et kg. mere”.
Glæden ved at tabe sig og ved at have kontrol over den del af sit liv, styrer hende/ ham. Mad og motion, vægt og krop bliver en besættelse. Udsultning og motion bliver en tvangspræget adfærd, denne sygdom opstår ofte når et barn eller ungt menneske, som føler at han eller hun på ingen måde kunne eller fik lov til at styrre sit eget liv og alt faldte fra hinanden , enten inden i anorektieren eller omkring anorektieren, eller at den evige kritik vælter ind, eller at de altid lige kan gøre tingene bedre og de føler ikke de selv har styr på livet og dens hendelser.

Det de kan styrre og føler en succes med, er hvad de spiser og hvad de gør med deres krop. Det er det eneste sted de kan styrre og det bliver til en afhængighed og control der giver dem ro inden i.