Healing

Healing

Engle healing 

Healing betyder at hele og gøre hel. Healing er at forløse årsager til problemstillinger i livet. Healing kan hjælpe et menneske fri af egne begrænsende overbevisninger, så det er nemmere at finde sin sande identitet, potentialer og den rigtige vej i livet.

Healing kan lindre smerter, give øget energi og velvære.

 

Healing er kanalisering af universel kærlighedsenergi.

Jeg beder en engel tage mine hænder, og være med til at give den healing du har brug for.

 

Du vil ligge, imens du bliver healet, og lytte til new age musik og finde ro. Det er naturligt efter healing, at du kan blive syg, bare en enkelt dag, da healing er en udrensning. Så du kommer af med dit negative skidt, som du bærer på og giver ubalance, du bliver fyldt op med universets kærlighed.


Engle healings massage

Jeg arbejder med engle-inkarneringsmassage. Det er en helkrops massage fra ansigt til fødder. Jeg arbejder på at få fjernet dine blokeringer, og at du finder balance, samt giver sjælen plads til at finde hjem i kroppen og dejligt til rette. Klienter der vælger denne form, er ofte dem, der ikke kan finde vejen i deres liv eller har det svært. De har tit ondt et eller andet sted på kroppen, føler sig i en større eller mindre grad ude af balance, hvem er de og hvad skal de med deres liv.

Det er en behandling der kun findes ved Angel coaches, og den flytter din udvikling, så du får renset ud og lettere finder ro. Den kan kræve 3 behandlinger. Man skal være opmærksom på, at man får creme/ olie i ansigtet.

 

Denne behandling er til dig, der vil videre med livet og finde indre ro.


Bestil tid via vores Online booking. Kig oppe i højre hjørne af siden og klik på Online booking.

Hvad er healing


Healing betyder at gøre hel, dvs. helbrede. Det forbindes oftest med at overføre energi, oftest gennem hænderne. Denne energi er en del af alle levende væsener fra fødsel til død. Og det er den samme livskraft, som holder os raske, men også reparerer skader, når vi er syge eller skadet. Vi indeholder alle en selvhelbredende kraft. Kroppen er i stand til at hele sig selv. Sår kan hele op, og antistoffer kan gå til angreb på virus og bakterier. Men nogle gange er skaden dog så stor, at man har brug for hjælp. Healing vil her kunne udrense skadelige energier eller blokeringer, og vil styrke dine egne selvhelbredende evner, så du genfinder balance og et godt helbred. Healing sker ikke kun gennem håndspålæggelse, men også gennem samtale og bevidstgørelse.

 

Healing er baseret på den forudsætning, at kroppen betragtes som et energisystem i konstant forandring, og at sygdom forårsages af en mangel eller ubalance i disse energier. Alle mennesker, dyr, planter og jorden er omgivet af et energifelt som er i konstant interaktion med omgivelserne.


Der er meget stor individuel variation i den måde, healere praktiserer healing på. Helbredelsen foregår oftest ved hjælp af energi, der overføres fra healerens hænder til klientens krop ved at lægge hænderne på bestemte områder af kroppen. Energien kan komme fra healeren selv, eller healeren kan opleve at være en kanal for en udefrakommende energi, som menes at komme fra den universelle energi, højere bevidsthed eller ubetinget kærlighed alt efter healerens livsopfattelse.