Indigo Børn

Indigo Børn

Typiske karakteristika for indigobørn og -unge er, at de er autodidakte, og de er ikke længe om at kopiere deres omgivelser nøjagtig af eller selv finde på nye måder at gøre tingene på. Børnene og de unge kan ofte virke enormt provokerende på deres omgivelser med deres tilsyneladende mangel på respekt for mange ting og deres udprægede grænseløshed. De har eksempelvis ikke respekt for voksne mennesker, som ikke har respekt for sig selv.

Mangel på respekt og grænseløshed har det med specielt at dukke op i situationer, hvor balancen mellem de mennesker, børnene og de unge er iblandt, fuldstændig mangler. Børnene og de unge kan nemlig ikke fungere i nogen rammer overhovedet, hvor balancen mangler, sådan som børn gjorde før i tiden, hvor afstraffelsen ofte faldt prompte, hvis ikke de tilpassede sig de voksnes udstukne rammer.

 

Indigobørn og -unge er født med en total balance i sig, selvom det ikke altid ser sådan ud udefra, og de er derfor så ærlige og sandhedssøgende dybest i sig selv, at de ikke kan lyve for hverken sig selv eller andre. Deres til tider provokerende tiltag i forhold til omverdenen er derfor ikke gjort i nogen ond mening, men sker nærmere som et tegn på afmagt i forhold til helhedssituationen omkring dem, hvor balancen sagtens kan mangle, uden at de voksne reagerer. Kun meget få voksne mennesker har nemlig ligeså god kontakt til deres intuition, som indigobørnene og de unge har. Årsagen til børnenes og de unges fine intuition er, at deres aura består af ren ånds- og intuitionsenergi, eftersom alle 'rene' indigo'er er født uden sjælsenergi og gammel karma, der begrænser dem i deres personlige udfoldelse.

 

Grundet tilstedeværelsen af ren åndsenergi i auraen kan indigo'erne til tider være farlige for sig selv, da de mener at kunne alting selv i en meget tidlig alder, men jo ingen erfaring har med dét at leve i en fysisk krop med de begrænsninger, som dette medfører. Det kræver derfor store menneskelige ressourcer af forældrene og diverse omsorgspersoner med sjælsenergi at tackle og opdrage disse hurtige, meget direkte og ærlige børn og unge. Men ligeså snart man som voksen selv har fået den nye tids aura integreret via en AuraTransformation®, kan man så udmærket følge børnene og de unge samt deres reaktioner. Desuden bliver det lettere at markere sine grænser i forhold til børnene og ungdommen.

 

De unge kan være meget udfarende og direkte i forhold til deres omgivelser, men reelt set er de slet ikke stærke nok til at få igen af samme skuffe, som de selv sender ud til andre. De kan være meget voldsomme det ene øjeblik, for næste øjeblik at bryde totalt sammen uden varsel, og ofte uden en synlig grund. Forældrene risikerer derfor at måtte gå på listesko i opdragelses- og rådgivningsøjemed, fordi de nogle gange kan få en ubehagelig fornemmelse af at have trådt langt ind over de unges enemærker. Modsvarende kan forældrene også komme ud for at føle sig taget fuldstændigt ved næsen af de selv samme sårbare unge mennesker, der ikke er sene til at udnytte forældrenes velvillighed i en given situation, hvis de unge vel at mærke er godt kørende.

 

Disse mennesker har derfor meget svært ved at vælge, om de skal rette ind til højre og være pæne og velopdragne mennesker, eller om de skal være oprørske og gå helt deres egne veje. Deres beskyttelse i forhold til omverdenen er ikke så stærk, hvorfor de ofte adopterer forældrenes og omgivelsernes idealer og måder at gøre tingene på, frem for at tilgodese deres egne ønsker for livet.

Mange af disse mennesker kan umiddelbart virke meget rolige og tilfredse udadtil, men de mangler ofte handlekraft.

 

Reference: http://auratransformation.dk/auraIndigo.htm

Telefon: 60140228 Email: kontaktenglehuset@gmail.com CVR nr.: 29259402