Aspergers syndrom

Aspergers Syndrom

 

Fakta

  • Aspergers syndrom er en neuropsykiatrisk tilstand som hører ind under autisme-spektrum-forstyrrelserne.
  • Årsagerne til Aspergers syndrom er ukendt, men antages at være fælles med autisme. Man antager, at arvelige forhold har stor betydning.
  • Tilstanden er karakteriseret ved alvorlige og vedvarende forstyrrelser indenfor tre symptomområder:
  • Social interaktion med andre
  • Afvigelse i kommunikation og sprog
  • Adfærdsmønster som er begrænset og/eller stereotypt
  • Det er vigtigt at stille diagnosen tidligt og at komme hurtigt i gang med behandlingen. Det kan udsætte yderligere tab af færdigheder og hindre yderligere uhensigtsmæssig udvikling.

 

Hvad er Aspergers syndrom?

 

  • Aspergers syndrom er en såkaldt neuropsykiatrisk tilstand. Den er karakteriseret ved alvorlige og vedvarende forstyrrelser i tre symptomområder:
  • Social interaktion med andre
  • Afvigelse i kommunikation og sprog
  • Adfærdsmønster som er begrænset og/eller stereotypt
  • Tilstanden hører ind under autisme spektrum forstyrrelserne ("autism spectrum disorders"), også kaldet gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Aspergers syndrom bliver ofte opfattet som en form for højt fungerende autisme.

 

Forskellige definitioner af sygdommen gør, at forekomsten i forskellige studier er meget varierende. Antallet af tilfælde opgives til at være alt fra 1 per 250 børn til 1 per 10.000 børn. Aspergers syndrom antages at være hyppigere end børneautisme. Tilstanden er 3-10 gange hyppigere hos drenge end piger.

 

Hvad skyldes Apergers syndrom?

Årsagerne til Aspergers syndrom er ukendt, men antages at være fælles med autisme. Forskerne antager, at arvelige mekanismer har stor betydning. Ca. halvdelen af patienterne har en førstegradsslægtning med Aspergers syndrom eller autistiske træk.

 

Hvad er symptomerne på Aspergers syndrom

Disse børn udvikler sprog, således at de kan samtale med andre indenfor milepælene for de tre første leveår. Grammatik og ordsammensætning er veludviklet, mens sprogforståelsen er nedsat.

 

Børnene har forstyrret socialt samspil og vanskeligheder i kontakten med andre ligesom ved børneautisme. Børn med Aspergers syndrom har også indsnævret, gentagende stereotyp adfærd og interessefelt som ved børneautisme. Ofte har de nedsatte færdigheder indenfor grovmotorik og koordination.

 

De kan i mange tilfælde have fremragende hukommelse, god evne til at lære udenad og ofte meget gode udviklede færdigheder knyttet til specielle interessefelter. Der kan være indlæringsvanskeligheder på andre områder. De løser intelligensprøver svarende til deres alder.

 

Hvordan udvikler tilstanden sig?

Aspergers syndrom bliver som regel tydelig efter tre-års alderen. Symptomerne er indenfor de samme områder som ved autisme, men fremstår ofte lidt anderledes. Enkelte særtræk, f.eks. monotone interesser, problemer med sociale interaktioner og klodset motorik bliver mere fremtrædende hos de højt fungerende. Personer med Aspergers syndrom har som regel en eller nogle få interesser, som optager dem i høj grad og ofte går ud over den øvrige livsudfoldelse.

 

De har manglende eller begrænset evne til medfølelse. De viser dårlig forståelse i sociale situationer og for normer. Mens "normale" børn vil tilegne sig en forståelse af, hvordan andre mennesker tænker og reagerer i en givet situation, så vil dette som regel være meget vanskeligt for børn med Aspergers syndrom. De har problemer med at indgå gensidige venskaber. Børnene fungerer ofte forholdsvis godt indadtil i familien. Ændring i dagliglivets rutiner, f.eks. flytning og rejser, kan ofte virke meget stressende og forstærke symptomerne.

 

De har manglende eller upassende brug af kropssprog. De intellektuelle evner kan være højt udviklede, og enkelte personer med Aspergers syndrom kan blive meget dygtige indenfor vidensområder, hvor social sammenhæng har mindre betydning.

 

I modsætning til ved autisme kan sproget fremstå forholdsvis normalt. Ved nærmere undersøgelse er sproget imidlertid pedantisk, konkret og med et specielt udtryk og rytme. Mange har manglende evne til at forstå og bruge sprogets nuancer. Overfølsomhed eller manglende reaktion på berøring, lyd, lugt, smag, smerte og temperatur er hyppigt.

 

De allerfleste med Aspergers syndrom har IQ over 70 (i modsætning til personer med autisme). Mange af børnene med Asperger opfylder også kriterierne for hyperkinetisk forstyrrelse. En stor andel har tvangslidelser og tics, op til 20% opfylder kriterierne for Tourettes syndrom. Stemningslidelser forekommer hyppigt.

 

Hvordan stilles diagnosen?

Kropslige sygdomme kan optræde sammen med Aspergers syndrom, og det er vigtigt med en grundig medicinsk og neurologisk udredning. Høreundersøgelse og synsundersøgelse hører også med. Psykologisk test, kortlægning af barnets sociale og sproglige udvikling, udvikling af legeadfærd og interesser står centralt i udredningen.

 

Barnet vurderes som regel af flere specialister, blandt andet øjenlæge og ørenæsehalslæge. Hos nogle vil man udføre kromosomundersøgelse, blodprøver, eventuelt CT eller MR skanning, EEG og spinalvæskeundersøgelse.

 

Barnet henvises til børne- og ungdomspsykiatrisk vurdering, så snart der er mistanke om en udviklingsforstyrrelse. Udredning er en specialistopgave.

 

Hvordan behandles Aspergers syndrom?

Behandlingsmålene afhænger af barnets alder, og det enkelte barns specielle behov. Det er nødvendig at:

 

  • Stimulere til læring af kommunikative færdigheder/sprog
  • Bygge på og videreudvikle barnets stærke sider
  • Modvirke fejludvikling ved at lære hensigtsmæssige kommunikationsformer
  • Forhindre tab af færdigheder
  • Behandle andre sygdomme - f.eks. epilepsi
  • Sørge for at forældre får nødvendig aflastning og økonomisk støtte
  • Være opmærksom på andre børn i familien
  • Det er vigtigt at stille diagnosen tidligt og sætte behandlingen i gang hurtigst muligt. Det kan udsætte yderligere tab af færdigheder og hindre yderligere fejludvikling.

 

Der findes ingen helbredende behandling. Optræning til selvstændighed og selvhjælp tilstræbes. Det er hensigtsmæssigt at udnytte barnets pedantiske tilbøjeligheder i behandlingen. Indlæring af "adfærdsregler" kan i nogen grad forebygge sociale problemer. .

 

Hvordan er prognosen?

Mange med Aspergers syndrom udvikler depression i ungdomsårene, og selvmord forekommer. Det findes ingen behandling for den grundlæggende tilstand. Den sociale prognose ved Aspergers syndrom er gennemgående bedre end ved børneautisme.

 

Omtrent halvdelen af børnene med Aspergers syndrom får en relativt problemfri voksentilværelse. Mange er i faste parforhold, og nogle gør akademisk karriere.

 

Reference: Aspergers syndrom Af: Lars Vedel Kessing, speciallæge

Oprettet: 11.01.2011

 

Det åndelige aspekt af denne diagnose er at disse børn er ofte meget dygtige til at se tingene på den klarsynet måde de kan snakke om afdøde og engle og ville hjælpe, de søger at være rigtige for på den måde at kunne forvare jorden og dens mennesker hvis det er nødvendigt.

Telefon: 60140228 Email: kontaktenglehuset@gmail.com CVR nr.: 29259402